Dødens Gab i Bellevue

En af de film jeg aldrig bliver træt af og har set over hundrede gange er Steven Spielberg`s Jaws eller rettere Dødens Gab på dansk.

Filmen er på min private Top 10.

Første gang jeg så ”Gabet” var i sommeren / efteråret 1976 i Bellevue Biografen der lå tæt på Bellevue Strand og Klampenborg Station.

Bellevue Biograf var tegnet af arkitekten Arne Jacobsen og passede fint ind i området med de andre hvide bygninger.

Sommeren havde været lang og varm og strandene opad Strandvejen havde været fyldte hele sommeren, selvom der ikke er 15 meter store hajer ved de danske strande, sad det alligevel i baghovedet at en kæmpe-haj kunne dukke op.

Filmens reklame havde gjort sit.

Jeg boede som barn på Nørrebro og det at komme til Bellevue Biografen var meget eksotisk.

Jeg var stadig kun 12 år og filmen var forbudt for børn under 16, så min Far tog chancen og tog mig med ud at se Dødens Gab i Bellevue.

Jeg kom selvfølgelig ind.

Inden filmen havde vi gået i strandkanten ved Bellevue Strand og jeg havde set efter en stor hajfinne i horisonten og sønderrevne arme og ben der var drevet ind til land, men ingen af delene var til syne, men alligevel vidste jeg at den var derude et sted.

Fantasien og skrækken som 12 årig kender ingen grænser.

Filmen var utrolig god og alt virkede i den film og levede helt og aldeles op til forventningerne.

Scenerne med Hajen var lige i skabet, Skuespillerne havde aldrig været bedre, særligt god var Robert Shaw, som blev min nye favorit.

Steven Spielberg kunne i de år ikke sætte en fod forkert.

Sidenhen er der kommet 3 forsættelser og mange efterligninger, men intet kommer i nærheden af den første Dødens Gab.

Det at opleve Dødens Gab i Bellevue Biografen var en stor oplevelse og jeg kigger stadig efter store hajfinner i horisonten.